| § 1 Formål
Rådets navn er Uldum Lokalråd
Det er Lokalrådets formål at være bindeleddet mellem Uldum og Hedensted
Kommune.
Stk. 1: Uldum Lokalråds
opgave er, at medvirke til udvikling af det lokale samarbejde og sammenhold.
Stk. 2: Uldum Lokalråd skal
præge og fremme udviklingen i Uldum således at den foregår under hensynstagen
til byens særpræg og på linje med borgernes ønsker.
Stk. 3: Uldum Lokalråd skal
bevare og videreudvikle lokalsamfundet og dettes fysiske, kulturelle, historiske
og demokratiske muligheder og værdier i samarbejde med byens foreninger,
institutioner, erhvervsliv og myndigheder overfor off.myndighed.
Stk. 4: Uldum Lokalråds
opgave er, at kunne være bindeled fra byens borgere, foreninger, institutioner
og erhvervsliv til offentlig myndighed.
Stk. 5: Uldum Lokalråd sender 1 repræsentant
til ESSS møderne, hvor lokalområdets aktiviteter og tidspunkter koordineres med
andre deltagende foreninger.
Uldum Lokalråd skal såvidt muligt, informerer borgerne 2 gange om året enten
ved borgermøde eller på ESSS´s fællesspisninger.
Uldum Lokalråd er uafhængigt af partipolitik.
§2 Lokalrådets sammensætning
Lokalrådet skal bestå
af 5 medlemmer hvoraf de 2 vælges i ulige år og 3 vælges i lige år. Der er 2
suppleanter på valg hvert år. Medlemmerne vælges på generalforamlingen. Der
vælges 1 revisor for 2 år.
§3 Generalforsamling
Lokalrådet forestår at der indkaldes til genralforsamling i april måned,
idet indkaldelse sker med 1 måneds varsel og offentliggøres på Lokalrådets blog
(uldum7171.blogspot.com)
samt med opslag i byen.
Forslag, der ønskes behandlet på mødet,
skal være formanden i hænde senest 14 dage før mødet.
§ 4 Ekstra ordinært generalforsamling
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Valg af 2 stemmetæller.
3. Lokalrådets beretning til godkendelse
4. Forelæggelse af lokalrådets årsregnskab og
godkendelse.
5. Indkomne forslag.
6. Valg af medlemmer til Lokalrådet.
Ulige år: Valg af 2 medlemmer.
Lige år: Valg af 3 medlemmer.
7. Valg af 2 suppleanter vælges for 1 år.
8. Valg af 2 revisorer vælges for 1 år.
9. Eventuelt.
Når mindst 25 borgere eller 3 medlemmer af bestyrelsen skriftligt anmoder
formanden for Lokalrådet om afholdelse af et ekstraordinært møde med begrundet
dagsorden, skal indkaldelsen hertil ske senest 14 dage efter modtagelse af
ønsket om ekstraordinært møde.
§5 Valgbarhed
Valgbar er enhver der er bosat eller driver erhverv i Uldum og omegn, og som er
fyldt 15 år. Samme personer er stemmeberettiget.
§6 Ansvar
Lokalrådet konstituerer sig med formand, næstformand, kassér og sekretær på
det konstituerende møde efter generalforsamlingen. Snarest efter
konstitueringen har fundet sted, meddeles Lokalrådets sammensætning til
Hedensted Kommune, på Lokalrådets blog og med opslag til byens borger.
Stk. 1: Formanden tegner
Lokalrådet overfor myndigheder og samarbejdspartnere.
Stk. 2: Lokalrådet er
beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsen er til stede.
Stk. 3: Lokalrådet kan
nedsætte ad hoc arbejdsudvalg der refererer til lokalrådet.
Deltagelse i udvalgsarbejdet omfattes ikke af begrænsningen i § 4.
Stk. 4: Lokalrådet hæfter kun
for sine forpligtelser med den til en hver tid eksisterende formue. Der
påhviler ikke Lokalrådets medlemmer nogen personlig hæftelse.
§7 Kasseren
Kasseren fører regnskab over Lokalrådets midler.
Stk. 1: Regnskabet følger
borgermødet i april.
Stk. 2: Regnskabet forelægges
Lokalrådet på først kommende bestyrelsesmøde..
Stk. 3: Det reviderede årsregnskab
forelægges revisor.
§8 Sekretæren
Stk.1: Sekretæren skal skriftligt referere
Lokalrådets møder. Disse skal godkendes og offentliggøres af Lokalrådet på
bloggen senest 2 uger efter hvert møde.
Stk. 2: Indkaldelse til
lokalrådsmøderne sker skriftligt med angivelse af dagsorden.
§9 Vedtægtsændringer
Ændringer af vedtægter kan ske på generalforsamlingen eller et
ekstraordinært indkaldt møde hvis mindst 3/4 af de fremmødte stemmer for
ændringerne.
Indkaldelse sker efter bestemmelserne i § 3.
§10 Ophævelse
Lokalrådet kan ophæves/nedlægges på et
ekstraordinært indkaldt møde med kun dette ene punkt på dagsordenen, og når 2/3
af de fremmødte stemmeberettigede stemmer herfor. Lokalrådets formue ved
eventuel ophævelse skænkes til almennyttige formål i Uldum.
Således vedtaget på:
Stiftende Generalforsamling, 23. november 2011,
Uldum Forsamlingshus |